Sorgen som et slebet glasskår

af Line Rudbeck

Det fantastiske vejr har indbudt til strandture, og i min familie har vi pakket badetøjet et utal af gange hen over de seneste måneder. Jeg er ikke den store vandhund, men er til gengæld meget glad for at gå med næsen i sandet og lede efter smukke sten, rav og slebne glasskår. Jeg er vild med slebne glasskår, som er et fint og håndgribeligt billede på sorg og sorgens forløb.

Når sorgen rammer, kan det føles som glas, der knuses og skår, der stikker i hjertet, og det kan være svært for den, der oplever tab af et vigtigt og elsket menneske at forestille sig, at sorgens smerte nogensinde kan forsvinde igen, ja endsige at livet på nogen måde kan blive værd at leve igen. Sorg forsvinder aldrig helt, og dog kan sorgen og savnet over tid blive mindre smertefuldt og blive til at holde ud af leve med, ligesom det glasskår, der har ligget på stranden og med tiden er blevet slebet glat af sand og saltvand, stadigvæk er et glasskår men ikke længere skærer hul i vores fod, hvis vi træder på det.

Det er nødvendigt med sand og havvand, hvis kanterne skal slibes af et glasskår, der er tabt på stranden og det er nødvendigt med støtte til det menneske, der har mistet – barn, voksen, udviklingshæmmet eller normalfungerende -, hvis sorgen skal blive til at holde ud af leve med og ikke skal ende som en stikkende klump i mave og hjerte. Samtalen er i højsæde i god omsorg for mennesker i sorg. Det er vigtigt at skabe et ”mindernes land”, hvor historierne om den afdøde eller den, der er ”rejst ud af ens liv” ikke forsvinder, men kan leve videre sammen med den, der har mistet.

I omsorgen for børn og udviklingshæmmede, der har mistet, kan det være meget hjælpsomt at lave mindebøger og farvelbøger med billeder og små tekster med minder om den, der er død eller rejst. Sådanne bøger kan være gode af samtale med barnet eller den udviklingshæmmede ud fra, fordi de på en håndgribelig og tydelig måde hjælper med at holde fast i minderne. Eller sagt på en anden måde: Farvelbøger, mindebøger og mindevægge, -billeder, -steder kan sammen med samtaler, hvor man sidder sammen med et andet menneske, der viser interesse for den, man har mistet og hjælper en med at holde fast i minderne være den nødvendige hjælp, der kan slibe de smertefulde kanter af et tab, så det berørte menneske kan leve godt videre.

line_rudbeck

Line Rudbeck

Line Rudbeck har sammen med Susanne Hollund i flere år undervist pædagoger og pædagogstuderende i, hvad sorg er og hvordan man kan trøste og skabe håb. De har desuden beskæftiget sig med hvordan man taler med udviklingshæmmede om sorg og hvilke hensyn der bør tages i forhold til deres individuelle udviklingsalder og handicap.

KursusMaker

Nyhedsbrev

tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
luk tilmeld nyhedsbrev