Michel Saxmose

Socialpædagog og ART terapeut


Michel Saxmose

Michel har mange års erfaring inden for behandlings -og socialpsykiatrien i forhold til unge og voksne.

Han er uddannet socialpædagog og har desuden en uddannelse i ledelse og pædagogik fra søværnets sergent- og officersskole med speciale i sikkerhed samt en efteruddannelse som ART (Aggression Replacement Training) instruktør og underviser. ART er et manualbaseret program til børn, unge og voksne, der har, eller er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer. 

Michel har 25 års erfaring med konfliktløsning og undervisning i dette, såvel i teorier omkring hvordan konflikter og vold kan undgås eller minimeres.

Hans store styrke ligger i at formidle, hvordan du bevarer det professionelle overblik i relationen med opkørte borgere og andre, der indgår i din arbejdsrelation.
Det gør han "hands-on", praksisorienteret og kompetent - uden at teorien om arbejdet med mennesker med personlige udfordringer og manglende selvkontrol/empatiforstyrrelser kommer for kort.

Med Michel som underviser får du en dybere forståelse af, hvad der sker med os i konfliktsituationer, hvordan vi reagerer og hvad du kan gøre, når du står i en opildnet situation med et andet menneske.

Michel Saxmose udbyder følgende:

Kursusbeskrivelse
Visning
Konflikthåndtering i praksis og teori
 
KursusMaker

Nyhedsbrev

tilmeld nyhedsbrev Tilmeld nyhedsbrev
luk tilmeld nyhedsbrev